Vi kan alle sammen have godt af at kigge vinduer og lister igennem for at se om det trækker eller om det er koldt i boligen. Det er et kendt trick at stille tændte stearinlys for at se om flammen bevæger sig. For det er altid rart at spare penge, og især på varmeregningen, der i vintermånederne hurtig kan blive høj. Og hvis man ved, at man har styr på boligen og varmeudslippet, bliver forsikring også billigere.

Her kan et infrarødt kamera være en god ven i nød.

Termografi og infrarød stråling

Et infrarødt kamera er et kamera, der kan måle termografi. Måden det virker på, er at ting med en temperatur over -273 celsius udleder infrarød stråling, hvilket ikke kan ses med et blotte øje.
Det betyder i bund og grund at du kan pege kameraet mod noget og se hvor det udleder varme. Dette vises med et billede, der i første omgang godt kan ligne en regnbue. Men jo stærkere farven er, jo varmere er genstanden.

Som regel måles det i gul og rød. Jo mere og stærkere gullig farven er, jo højere er temperaturen. Kameraet giver en estimering af temperaturen. Det skal dog fastslås at infrarødkameraet ikke kan se igennem ting, men måler overfladetemperaturen. Dermed kan man måle overfladen af et hus, og se hvor der siver varme ud.

Dette er især brugbart for en tømrer eller en håndværker. Hvis man kan se på et område, hvor der slipper varme ud, slipper man for at fejlestimere og rive noget unødvendigt ned.
Læs mere om infrarød kamera her.

Isolering_varme_infra_kamera_

Mål varmeudslippet og slip for en grim overraskelse

Et infrarødt kamera måler som tidligere nævnt overfladevarme. Derfor kan man hurtigt finde ud af om ens hus er dårligt isoleret, hvilket blandt andet kan ses omkring vinduerne. Der vil altid komme lidt varme ud vinduerne, fordi glas ikke isolerer særlig godt. Det skal dog ikke trække omkring vinduerne, for så slipper varmen ud, og så bruger man flere penge på at opvarme boligen.

Isolering_varme_infra_kamera_
Det er ikke altid vigtigt at kende den præcise temperatur på en overflade. Et infrarødt kamera giver en god indikator af temperatur i et farvekoordineret billede.

Det er især vigtigt at se på varmeudslippet, når du peger kameraet på en husvæg. Hvis man kan se på en væg, at et område er varmere end andre steder på væggen, kan det være farligt. Det kan nemlig betyde at en ledning er meget varm og kan smelte, hvilket potentielt kan kortslutte el-systemet og sætte ild til noget.

Her kan man også pege kameraet mod el-skabet. Hvis det er varmt, kan man næsten være sikker på at der er en sikring, der er på overarbejde. Og hvis man er håndværker eller tømrer, skal man ikke til at rive en masse væg ned for at finde fejlen. Dermed kan en el-installatør hurtigere ordne fejlen, hvilket kommer til at spare både tid og penge.

Derfor skal man kigge grundigt på alle murer og el-skabe og dermed ikke kun omkring vinduer og døre.